Mojito er en klassisk cocktail der oprindeligt stammer fra Cuba og var Ernest Hemingways favoritdrink. Mojitoen fås i forskellige varianter men den indeholder dog altid friske mynteblade, lime og lys rom. Navnet Mojito er afledt af det spansk-amerikanske moje- eller mojo for “citrusmarinade” (Malaqueta), der igen er afledt af det spanske ord mojar, der betyder ‘at fugte’.
Opskrift på den klassiske Mojito cocktail lavet på lys rom, lime, friske mynteblade og rørsukker – serveret iskold.
Ingredienser
Ingredienser
| 4 cl | Rom *lys rom |
| 1 stk. | Lime *skåret i både |
| 5 cl | Danskvand |
| 1 tsk. | Rørsukker |
| 10 stk. | Mynte *friske mynteblade |
Fremgangsmåde
-
- Tilføj de friske mynteblade, saften fra halvdelen af limebådene og rørsukkeret i et tykbundet glas. Stød det godt sammen med en muddler således at mynten afgiver en saft og smag og sukkeret næsten bliver opløst. Har du ikke en muddler kan du komme ingredienserne i en morter og støde det sammen der, for derefter at fylde det over i et glas.
- Hæld rom i glasset, rør godt rundt indtil at det hele det er blandet godt sammen og fyld derpå glasset med knuste isterninger.
- Top med koldt danskvand og pynt med resten af limebådende og friske mynteblade på toppen.
Mojito cocktailen – en traditionel cubansk highball
.
Mojito er en traditionel highball der som regel består af fem ingredienser: hvid rom, sukker (traditionelt sukkerrørsjuice), limejuice, sodavand og mynte. Cocktailens sødme, citrus og urteagtige myntesmag er påtænkt til at komplementere rommen og har gjort drinken til en populær sommerdrink.
En drink på friske ingredienser
En Mojito tilberedes ved at blande frisk limesaft sammen med sukker og mynteblade. Blandingen moses derefter forsigtigt med en morter. Myntebladene bør kun knuses for at frigive de æteriske olier og ikke mases til mos. Herefter tilsættes rom, og blandingen røres kort for at opløse sukkeret og løfte myntebladene op fra bunden for bedre præsentation. Til sidst toppes drinken med knust is og sodavand. Der bruges mynteblade og limebåde til at pynte glasset med.
Ernæringsfakta
| Mængde pr. | 100 g |
| Kalorier (kcal) | 96 kcal |
| Fedt | 0.02 g |
| Kulhydrat | 11.0 g |
| Sukker | 10.45 g |
| Protein | 0.06 g |
Galleri
Om Opskriften
Historien bag Mojito’en
Havana, Cuba, er fødestedet for Mojito, selvom dens nøjagtige oprindelse er genstand for debat. Det var kendt, at de lokale sydamerikanske indianere havde midler mod forskellige tropiske sygdomme. Derfor gik et lille boardingselskab i land i Cuba og kom tilbage med ingredienser til effektiv medicin. Ingredienserne var aguardiente de caña (oversat som “brændende vand”, en rå form for rom lavet af sukkerrør) blandet med lokale tropiske ingredienser: lime, sukkerrørsjuice og mynte. Limejuice i sig selv ville i væsentlig grad have forhindret skørbug og dysenteri, og tafia/rom blev hurtigt tilføjet, da det blev bredt tilgængeligt for briterne (ca. 1650). Mynte, lime og sukker var også nyttige til at skjule den barske smag af denne spiritus. En anden teori er, at den blev opfundet af Sir Francis Drake. “El Draque”-cocktailen blev tilberedt med brandy. Selvom denne drik ikke blev kaldt en mojito på dette tidspunkt, var det den originale kombination af disse ingredienser.
Nogle historikere hævder, at afrikanske slaver, der arbejdede på de cubanske sukkerrørsmarker i det 19. århundrede, var medvirkende til cocktailens oprindelse. Guarapo, sukkerrørsjuice, der ofte bruges i mojitos, var en populær drik blandt de slaver, der gav den navnet. Den indeholdt dog aldrig oprindeligt limesaft.
Der er flere teorier bag oprindelsen af navnet Mojito: En sådan teori hævder, at navnet vedrører mojo, et cubansk krydderi lavet af lime og brugt til at smage retter. En anden er, at navnet Mojito simpelthen er en afledning af det spanske ord mojado – som oversættes til “lidt våd”.
Drinken er rutinemæssigt blevet præsenteret som en yndlingsdrik af forfatteren Ernest Hemingway. Det er også ofte blevet sagt, at Hemingway gjorde baren kaldet La Bodeguita del Medio berømt efter at have skrevet “My mojito in La Bodeguita, My daiquiri in El Floridita” på en væg i baren. Denne epigraf, håndskrevet og underskrevet i hans navn, fortsætter på trods af tvivl udtrykt af Hemingway-biografer om sådan protektion og forfatterens smag for mojitos. La Bodeguita del Medio er bedre kendt for sin mad end sin drink.
