
Basilikum
Mad & Drikke
Basilikum (Ocimum basilicum) er en plante, der er almindeligt anvendt som krydderurt. Basilikum planten indeholder de æteriske olier, metylchavicol, kineol og linalool der tilsammen giver en kraftig krydret duft der kan minde lidt om nellike. Basilikum stammer (formentlig) fra Sydøstasien og nåede via Indien og Iran til Europa i det 16. århundrede og anvendes ofte som krydderurt i det italienske køkken (meget velegnet sammen med pasta, tomat mv). Basilikum findes i flere forskellige typer, med forskellig smag. Der er thai (lidt krydret i smagen), lemon (svag citrussmag), kanel (svag smag af kanel), rød (som den almindelige, bare med røde blade) og så den almindelige vi kender herhjemme.