
Græsk yoghurt
Mad & Drikke
Græsk yoghurt er et fermenteret mælkeprodukt der har tykkere konsistens end almindelig yoghurt. Græsk yoghurt, der også er kendt som drænet yoghurt, fremstilles på samme måde som almindelig yoghurt, dog med et ekstra trin, der giver græsk yoghurt den karakteristiske tykke konsistens. Efter tilsætning af syrningskulturer og omdannelse af laktose til mælkesyre drænes yoghurten for at fjerne den flydende valle. Nogle produktioner benytter sig af at tilsætte mælkepulver for at hæve tørstofindholdet.