Kærnemælk

Kærnemælk er en mælketype med et lavt fedtindhold og en syrlig smag. Kærnemælk var oprindeligt et restprodukt fra processen med at kærne fløde til smør og var oprindeligt udbredt som svinefoder. I dag fremstilles kærnemælk dog for det meste uafhængigt af smørproduktionen – således har det fra 1990 kun været tilladt at kalde kærnemælk for “gammeldags”, når kærnemælken er fremstillet ved smørproduktion i smørkærne.