Portobello

Portobello-svampen er en brun markchampignon der til dels anvendes pga. den store dekorative hat, som serveres hel. Portobello svampe har lidt mere tørstof end almindelige champignon, og derfor er den lidt kraftigere i smagen og afgiver ikke så meget væde under stegning. De store portobello-svampe kan grilles, bages, sauteres, kommes i gryderetter, i wok eller bruges til svamperisotto. Portobello-svampe indeholder stort set ingen fedt eller kulhydrater, men er til gengæld rig på proteiner, kostfibre, B- og K-vitaminer samt mineralerne selen, jod og kalium.