Måltidskasser leveret til din dør

Med måltidskasser slipper du for besværet med at handle ind uden at gå på kompromis med at spise sundt og varieret.

Danskere bruger under et kvarter på aftensmaden
Danskerne afsætter betydelig mindre tid, end de selv tror, til at lave aftensmaden - det er nedslående mener nogen, mens andre mener at det er et udtryk for det moderne menneske.

Danskerne mener at de laver det meste af deres mad selv

Danskerne bryster sig af at lave det meste af deres mad selv i stedet for at købe maden ude. Men selv om danskernes mad ikke er fastfood, er den meget hurtigt lavet. I en stor undersøgelse, der blev offentliggjort torsdag, blev mere end 2.000 danskere spurgt, hvor lang tid de ’brugte på at lave aftensmaden dagen før’. Her svarede to ud af tre, at de havde brugt under en halv time på at lave aftensmaden. Hver fjerde havde brugt under et kvarter.”Folk, der spiser alene, brugte kortere tid end gennemsnittet – her bruger næsten halvdelen under et kvarter på aftensmaden. Folk, der spiste mad sammen med andre, bruger lidt mere tid. Men også her bruger flertallet – 61 procent – under en halv time på maden.

Nedslående statistik

»Det er noget nedslående tal. Det bekræfter et fænomen, at folk vælger det lette. Hvor man kigger sig omkring lidt febrilsk op mod aftensmåltidet og siger ’skal vi ikke lave noget lidt let i dag’. Mad er ofte noget, der hurtigt skal overstås, for man har travlt og har ikke energien«, siger Johannes Andersen, lektor ved Aalborg Universitet og forfatter til ’Rundt om bordet – trængte måltider og moderne livsformer’.

De nye tal stammer fra det såkaldte ’Madindeks’, en omfattende undersøgelse af danskernes madkultur, som den offentligt ejede institution Madkulturen foretager årlig. Undersøgelser af folks tidsforbrug på madlavningen har været lavet før og viser normalt, at folk bruger betydelig længere tid på maden. F.eks. viste en DTU-undersøgelse fra 2009, at kun 29 procent af befolkningen bruger mindre end en halv time på aftensmaden.

Problemet er, at man i den undersøgelse bad folk om at vurdere, hvor meget tid de normalt bruger – og den vurdering kan i høj grad være ønsketænkning eller indbildning. Folk glemmer måske også at medregne de dage, hvor aftensmaden var rugbrødsmadder – den mest populære aftensmåltidsret ifølge undersøgelsen. I den nye undersøgelse spurgte man derimod, hvor meget tid folk havde brugt på det specifikke måltid, de lavede i går. Og så bliver antallet af folk, der bruger mindre end en halv time, altså mere end dobbelt så højt.

»Det har fremgået af mange undersøgelser, at danskerne spiser meget sammen og bruger lang tid på det. De nye tal fortæller en lidt anden historie. Når man spørger ret kontant til, hvad du gjorde i går, giver det ikke mulighed for så mange undskyldninger om, at ’vi da aldrig ser tv, når vi spiser’ og ’herhjemme prioriterer vi maden’«, siger Johannes Andersen.

Den sidste mobilfrie bastion

Judith Kyst er direktør for Madkulturen, der er sat i verden for at arbejde for ’Bedre mad til alle’, og som står bag undersøgelsen. Hun er knap så overrasket over, hvor kort tid folk egentlig bruger på maden.

»Det matcher meget godt med det, vi oplever: Tid, tid, tid er en af de væsentligste faktorer, når folk skal lave mad. Så jeg er jubelglad over, at undersøgelsen også viser, at 77 procent af befolkningen laver helt eller delvis hjemmelavet mad. Det er da meget, når man tænker på, hvor tidspressede folk er«, siger hun.

Tid, tid, tid er en af de væsentligste faktorer, når folk skal lave mad.Judith Kyst, direktør, Madkulturen

Men er det ikke et nedslående billede, når I netop skal fremme folks madkultur?
»Nej, det synes jeg ikke. Jeg synes, det er et meget realistisk billede, som jeg godt kan leve med, hvis vi kan få hjulpet dem på midtbanen, der gerne vil lave det meste af maden selv, men har brug for en hjælpende hånd i form af nogle nemme løsninger – færdigdeje, hakkede grøntsager, købesovse og den slags«, siger hun.

Det er den gruppe på omkring 27 procent af borgerne, der enten laver hjemmelavet mad med færdiglavede komponenter eller færdigretter med hjemmelavede komponenter.
Den gruppe skal ifølge Kyst støttes så godt som muligt, ikke mindst med et stort udvalg af nemme løsninger i supermarkederne.

»Men jeg tænker, at der ikke skal så meget til, før vi tipper balancen. Vi balancerer på en knivsæg. Hvis vi bliver presset endnu mere på tiden; hvis vi ikke får nogle flere nemme løsninger til at lave hjemmelavet mad og vi ikke får fastholdt interessen for mad og skabt inspiration, kunne vi godt ende med at spise flere færdigretter. I værste fald kan vi risikere, at måltidet kollapser, og så kan vi ende som amerikanerne med deres tv dinners fra mikrobølgeovnen. Vi mister det fællesskab, måltidet udgør. Det er en af de sidste bastioner, hvor de fleste af os lægger vores mobiler og iPads fra os og koncentrerer os om hinanden«, siger hun.

Kort madlavning, kort spisning

Kan det ikke være lige meget, om man bruger 15 eller 45 minutter på maden? Her viser Madkulturens rapport, at tidsforbruget – ikke overraskende – har betydning for, hvor hjemmelavet maden er, og hvor stor andel af halvfabrikata og færdigvarer der indgår.

»Helt banalt er hjemmelavet mad ofte sundere; vores undersøgelse viser, at folk får mange flere grøntsager, når de spiser hjemmelavet mad, end hvis de køber færdigretter«, siger Judith Kyst.

Mere overraskende er det, at det har direkte betydning for, hvor lang tid vi samles for at spise maden. Jo kortere tilberedning, jo hurtigere spisning. Har man brugt 45-60 minutter på at lave maden, bruger flertallet også mere end en halv time på at spise den. Har man brugt mindre end 15 minutter på maden, bruger 4 ud af 10 også mindre end 15 minutter på at spise den.

På den måde ’truer’ den korte madlavning selve måltidssituationen – den tid vi afsætter til at sidde ved samme bord. Dertil kan man føje, at næsten halvdelen af danskerne i undersøgelsen – 48 pct. – indtager deres måltid i selskab med tv’et og radioen, eller mens de læser noget på f.eks. en pc eller smartphone (der er store forskelle mellem livssituationer – 84 pct. af de enlige indtager maden foran en skærm mod 25 pct. af børnefamilierne).

»Det viser, at den hurtige, lette aftensmad ikke afæsker samme respekt for måltidet og bliver noget, man overstår. Så bliver det næsten en form for ligegyldig aktivitet. Det er i høj grad et problem«, siger lektor Johannes Andersen. Måltidet er for mange det tidspunkt på dagen, hvor vi sætter os sammen og koncentrerer os om være et fællesskab.

»Der er mange kvaliteter forbundet med det at spise sammen. Vi lærer meget i måltidet, vi lærer at respektere hinanden og at diskutere med hinanden, og vi lærer om behovet for tolerance. Der er nogle grundlæggende sociale kvaliteter i måltidet; et sted hvor vi har mulighed for at bekræfte hinanden i, at vi er en enhed og et fællesskab«, siger han. Hvis måltidet bliver kort og indtaget foran tv’et, går det ud over den enhed.

»Så får de længere samtaler om det, man har lavet i dag, eller det, man skal i morgen, meget dårlige muligheder. Man lærer godt og grundigt, at tingene ikke er vigtige, når man hele tiden kan flashe hen i en ny retning«, siger han.

Lær at tale uden mad i munden

Ernæringsekspert og måltidsdebattør Per Brændgaard er kendt for synspunktet, at det slet ikke er så vigtigt at lave mad – faktisk kan det være en stor kilde til stress for mange at skulle leve op til idealet om det gode hjemmelavede måltid.

»Umiddelbart synes jeg ikke, det i sig selv er et problem, at folk bruger mindre tid på at lave mad. Man må spørge sig selv, at hvis danskerne bruger et kvarter mindre på mad, hvad bruger de så det kvarter til? Bruger de det til at være nærværende med deres børn, til at meditere, til at gå en tur? Det afgørende er ikke, at madlavning er gået ned i tid, det afgørende er, hvad der er gået op«, siger han.

Bliver den tid ikke ofte brugt til at sidde med hver sin telefon eller lave aktiviteter hver for sig?
»Det ved vi jo ikke. Det er meget let at være fordomsfulde om, hvordan folk agerer. Det er rigtigt, at der er tendenser til, at folk bruger mere tv og iPad, men der er også andre tendenser, hvor folk er interesserede i f.eks. motion eller gå til yoga, og hvis folk skærer i madlavningen, fordi de skal til en yogatime, så kan man jo diskutere, hvad der er sundest og bedst«, siger han.

Men har forskerne ikke ret i, at meget af samtalen i en familie om, hvad vi har lavet, og hvad vi skal, sker under måltidet?
»Det i sig selv er jo sørgeligt, hvis det er sandt, at vi danskere kun kan finde ud af at tale sammen, hvis vi spiser imens. Det er jo så det reelle problem. Her kan det være en god øvelse for familien at lære at tale sammen og være sammen, uden at det enten skal være, mens man spiser, eller mens man ser fjernsyn«, siger Brændgaard.

2018-12-08:22 2018-12-08:22 af
Simple Feast - Evergreen