Generic filters
Exact matches only
Search in title
Search in content
Search in excerpt
Nøglehulsmærket
Nøglehulsmærket sikre at produkter lever op til krav om fedtfattighed, lavt indhold af sukker, mindre salt og flere fibre og fuldkorn.

Hvad er Nøglehulsmærket?

Nøglehulsmærket er et ernæringsmærke der bliver brugt i norden til at sammenligne fødedvarer. Mærket blev introduceret i Danmark den 17. juni 2009, men har været brugt i Sverige siden 1989. Sammenlignet med andre tilsvarende fødevarer lever produkter med nøglehullet op til et eller flere af følgende krav: Spar på fedt, spar på sukker, spar på salt og spis flere fibre og fuldkorn.

Nøglehulsmærket er et fælles nordisk ernæringsmærke

For at få “nøglehullet” på en fødevare, skal den leve op til krav om mange kostfibre og med mindre indhold af fedt, mættet fedt, sukker og salt. Kun fødevarer, der opfylder kravene og dermed bidrager til en sund kost, kan blive Nøglehulsmærket. Slik, is, sodavand og lignende varer kan derfor ikke blive mærket.

Fødevarer der kan få Nøglehullet er inddelt i kategorier eks.

  1. Dressinger og saucer
  2. Færdigretter
  3. Grød, brød og pasta
  4. Grønsager, frugt, bær og nødderMadfedt og olier
  5. Mel, gryn og ris
  6. Osv.

I Danmark findes mere end 2000 varer mærket med Nøglehullet.
*Opskrifter kan også mærkes med Nøglehullet, hvis de lever op til kravene.

Kan spisesteder blive certificeret med Nøglehulsmærket?

Spisesteder har tidligere kunnet blive certificeret med Nøglehullet med mærket Nøglehullet. Denne ordning blev afviklet januar 2018. Spisesteder der ønsker at markedsføre sig som sundere, kan bruge Måltidsmærket, som er erstatningen for Nøglehullet på spisesteder.

Læs mere om Nøglehulsmærket

18.12.2018 af