
Opskrift
Indisk Dahl med Raita
Denne indisk dahl med raita opskrift, giver en nem og lækker indisk ret hvor den varme og lidt krydrede dahl på linser, suppleres rigtig godt af den friske kølige raita på græsk yoghurt, agurk og spidskommen.
Hvad er dahl?
Dhal er en central ret i det indiske køkken, der for det meste er tilberedes af bælgfrugter (særligt linser), men til tider også kikærter, bønner eller ærter. Dahl retten koges indtil bælgfrugterne bliver til en slags vælling. Retten krydres gerne med spidskommen, korianderfrø, løg, hvidløg, paprika, ingefær eller andre krydderier.
Anretning og servering
Retten serveres i dybe tallerkener og kan med fordel anrettes med frisk koriander og serveres sammen med lunt naanbrød.
Denne superlækre og nemme indiske dahl opskrift er baseret på linser og kryderier som kardemomme, koriander og spidskommen.
Ingredienser
Dahl
3 fed | Hvidløg *finthakket |
2 spsk. | Ingefær *frisk fintrevet |
3 spsk. | Olivenolie |
3 tsk. | Karry *medium stærk |
1 spsk. | Spidskommen *spidskommen |
½ spsk. | Koriander *stødt |
½ tsk. | Kardemomme *stødt |
½ tsk. | Chiliflager |
5 dl | Grøntsagsbouillon |
200 g | Lime *røde |
2 dåse | Tomater (hakkede) |
Raita
2 dl | Græsk yoghurt |
½ stk. | Agurk *groftrevet |
1 fed | Hvidløg *presse |
½ tsk. | Spidskommen *stødt |
1 knsp. | Salt |
1 knsp. | Peber *friskkværnet |
Fremgangsmåde
-
Forberedelse
- Skyl linserne i en sigte og lad dem dryppe af.
- Riv agurk og lad væsken dryppe af i en sigte i 10 minuter.
-
Dahl
- Varm olien i en stor gryde ved middel varme.
- Tilsæt hvidløg og ingefær og rør rundt i 1 minut.
- Tilsæt spidskommen, kardemomme, karry, koriander og chiliflager og svits krydderierne i et minuts tid under omrøring.
- Tilsæt grøntsagsboullion, linser og de hakkede tomater.
- Lad retten simre under låg i ca 45 minutter under jævnlig omrøring. (Tilsæt evt. lidt vand, hvis retten bliver for fast).
-
Raita
Raita er en dip eller dressing der kan spises til indisk mad eller til snacks. Indisk raita er en af de lidt stærkere raitaer der primært består af yoghurt, krydderier og grøntsager, som eks. agurk.
- Hæld den græske yoghurt op i en skål
- Tilføj revet agurk og presset hvidløg og rør det det godt rundt i et minuts tid.
- Tilføj spidskommen og rør det godt rundt.
- Tilsmag med salt og peber.
Ernæringsfakta
Mængde pr. | 100 g |
Kalorier (kcal) | 150 kcal |