
Opskrift
Kartoffel og Spinat Masala
Simpel Kartoffel og Spinat Masala
Denne masala er en rigtig lækker vegansk indisk inspireret gryderet lavet på få nemme og tilgængelige ingredienser som kartofler og spinat samt krydderier som Garam Masala og Cayennepeber. Kartoffel og Spinat Masala er en gryderet/simre-ret der sagtens tåle at stå dagen igennem og simre. Den kan også nemt fryses ned og varmes op igen til de kølige eller travle dage hvor man ikke har lyst til at stå for længe i køkkenet.
Lækker og let krydret kartoffel og spinat masala der med fordel kan serveres med eks. kikærtepandekager eller varmt naanbrød.
Ingredienser
1 kg | Kartofler |
200 g | Rødløg *urenset vægt |
7 stk. | Kardemomme *frø |
¾ spsk. | Koriander |
¾ spsk. | Garam Masala |
1 knsp. | Cayennepeber *gerne røget |
1 knsp. | Salt *doser efter smag |
2 spsk. | Olivenolie *smagsneutral |
½ dl | Vand |
2 fed | Hvidløg |
450 g | Spinat *frossen |
Fremgangsmåde
-
Forberedelse
Du kan med fordel bruge stødte krydderier i stedet for hele og nøjes med at riste krydderierne i olien sammen med løgene.
- Skrub eller skræl kartoflerne og skær dem i terninger af ca 2x2x1 cm.
- Pil løgene og skær dem i terninger af ca 1x1 cm.
- Flæk kardemommekapslerne med en kniv og pil frøene ud.
-
Tilberedning
Denne ret bliver bedre af at koge længe – vær dog opmærksom på ikke at koge kartofler mv. helt ud.
- Rist kardemommefrø, spidskommen og koriander på en tør pande el. gryde til det begynder at dufte. *husk at ryste panden/gryden hele tiden, så det ikke brænder på.
- Hæld krydderiblandingen i en morter og stød krydderierne indtil at det er helt fint. Har du ikke en morter, kan du alternativt benytte eks. en kaffekværn/mølle.
- Opvarm olien i en gryde og steg løgene i nogle minutter.
- Tilsæt krydderier og garam masala og steg videre under omrøring i nogle minutter.
- Tilsæt kartofler og steg under omrøring i 1 minut.
- Tilføj vand, presset hvidløg, salt og cayennepeber. (pas på med ikke at tilføje for meget cayennepeber).
- Lad retten simre under låg i ca 15 minutter, til kartoflerne er møre.
- Tilsæt spinaten (behøver at være optøet) og lad retten koge videren i 20-30 minutter under låg.
- Smag retten til.
-
Servering
Kartoffel-spinat masalaen er en alsidig ret der ved servering fint kan anrettes med frisk persille, saltede peanuts og naanbrød.
Ernæringsfakta
Mængde pr. | 100 g |
Kalorier (kcal) | 143 kcal |
Fedt | 8 g |
Protein | 8 g |