
Scrambled Eggs (også kendt som røræg) er for mange indbegrebet af den klassiske morgenmad og brunch man nyder sammen med ristet brød, frisk frugt, juice og friskbrygget kaffe mv. I visse kulturer spiser man envidere enten pandekager eller baked beans mv. til. Scrambled Eggs er en simpel opskrift der er nem og hurtig at tilberede og kan laves i forskellige variationer med. eks. purløg, tomater og parmesanost mv.
Hvordan laver man Scrambled Eggs?
Man kan som nævnt lave Scrambled Eggs på flere forskellige måder – både med hensyn til metoden man tilbereder samt hvilke ingredienser man tilføjer. Denne opskrift er en nem og simpelt udgave der giver en cremet og luftig konsistens der nemt kan anrettes på et stykke ristet brød. Hvis man har mod på at tage det et skridt videre kan man fordel stege lidt portobellosvampe og tomater i lidt frisk olivenolie på en pande og servere til.
Tips til tilbereding og servering
Tilføj ikke krydderier, så som eks. salt mv. til æggene før retten er helt færdig tilberedt – ellers falder æggene sammen. Husk også at man IKKE servere ketchup el. lignende til de Scramblede Eggs.
Nem om lækker Scrambled Eggs (også kendt som røræg). Scrambled Eggs er for mange indbegrebet af den klassiske morgenmad/brunch der nydes sammen med ristet brød, frisk presset juice og friskbrygget kaffe.
Ingredienser
Ingredienser
2 stk. | Æg |
1 spsk. | Smør |
1 spsk. | Creme Fraiche *el. sødmælk |
1 knsp. | Salt |
1 knsp. | Peber |
1 håndfuld | Purløg *finthakket |
Fremgangsmåde
-
Tiilberedning
Bemærk at æggene slåes direkte ud i gryden og røres sammen med en spartel (ikke et piskeris) – og at der skal røres og vendes konstant indtil retten er helt færdig.
- Slå æggene ud i en opvarmet kasserolle el. lille gryde. (ikke stegetemperatur)
- Tilføj smør (cirka en spiseskefuld med top)
- Rør æg og smør sammen med en spartel - og bliv ved med at røre og vende rundt indtil de scrambled eggs næsten er færdige.
- Tag gryden af varmen og rør en spiseskefuld kold cremefraiche og evt. krydderier sammen med de scramblede eggs i gryden.
-
Servering
- Anret de scramblede eggs på en lun tallerken eller på et styk ristet brød (gerne groft).
- Hvis du anretter de scramblede eggs på ristet brød, kan du med fordel dryppe lidt olivenolie ud over det ristede brød inden du tilføjer de scramblede eggs.
- Pynt med friskhakket purløg og et drys friskkværnet salt og peber mv.
Instruktionsvideo for tilberedelse af Scrambled Eggs
Ernæringsfakta
Mængde pr. | 100 g |
Kalorier (kcal) | 148 kcal |
Fedt | 11 g |
Mættet fedt | 3.3 g |
Enkeltumættede fedtsyrer | 4.4 g |
Flerumættede fedtsyrer | 2.4 g |
Kolesterol | 277 mg |
Natrium | 145 mg |
Kulhydrat | 1.6 g |
Sukker | 1.4 g |
Protein | 10 g |
Galleri
Om Opskriften
Hvor stammer Scrambled Eggs fra?
For nogen tid siden, mens jeg forberedte lidt morgenmad (røræg), funderede jeg over at jeg kke sådan rigtigt vidste om hvorvidt Scrambled Eggs reelt var en egentligt ret og i så fald, hvor retten så stammede fra. Jeg at de fleste af os har prøvet at tilberede Scrambled Eggs i mange variationer; nogen hvor æggene er pisket sammen med letmælk i en skål, for derefter at skille og klumpe sammen på panden. Andre udgaver hvor man måske vælger den forkerte ost at rive i og så videre.
Så hvor stammer “retten” så fra?”
Vi mennesket har spist æg i tusinder af år – dette er vi ret sikre på. Vi ved også med sikkerhed at i det gamle Ægypten, blev strudsæg stegt ved ild. Vi ved også at Romerne brugte stegte æg serveret sammen med honning som en slags dessert. I Iran har man længe blandet æggeblommen med mælk og krydderier – det som franskmændene midten af det syttende århundrede kaldte for en omelet. Franskmændene perfektionerede yderligere omeletten ved at tilføje svampe, friske grøntsager og revet ost mv.
I begyndelsen af det 19. århundrede blev stegte æg sammen med et par stykker bacon den engelske arbejderklasses foretrukne morgenmad samt symbol på velvære. I dag er æg og bacon blevet en decidere grundpille i det engelske køkken og ligeledes i Hong Kong, hvor de foretækker at servere æggene sammen med grøntsager.
Lækkert .. cremet og luftig uden at være kedelig. Det smager helt fortræffeligt oven på et stykke ristet surbrød, skulle jeg hilse og sige 🙂