
Opskrift
Vegetar Moussaka med den Græske autentiske smag
En velsmagende og spændende mousakka.
Denne vegetar moussaka er en helt fantastisk udgave af den klassiske Græske og krydrede moussaka. Moussakaen fungere rigtigt fint som aftensmåltid eller det store varme frokostbord og man kan med fordel servere tzatziki og en dejlig græsk-salat til denne vegetar moussaka.
Hvad er Moussaka?
Moussaka eller musaka er en traditionel aubergine- eller kartoffel-baseret madret der stammer fra Mellemøsten og Balkan, med mange lokale og regionale variationer. En af de mest berømte version af moussaka som vi kender den i dag kom frem i 1920’erne med udgivelsen af Nikolaos Tselementes kogebog i Grækenland.
De fleste versioner af moussakaen har et øverst dækkende lag lavet af mælkebaseret sauce fortykket med mel (bechamelsauce). I Grækenland er musakaen lagdelt og typisk serveret varmt. I Tyrkiet er tyndt skåret aubergine stegt og serveret i en tomatbaseret sauce. Tyrkisk moussaka kan spises varm eller ved stuetemperatur og i visse arabiske lande spises moussaka ofte spist kold.
De forskellige grøntsager i denne moussaka opskrift kræver en smule forberedelse for at komme til deres fulde ret – men det færdige resultat er anstrengelserne værd. En del af arbejdet med denne vegetar-moussaka handler om at dræne grøntsagerne for deres indhold af væske – det giver moussakaen en mere intens smag og modvirker samtidig, at moussakaen bliver for våd. Ved at tilføje kanel, timian og bechamelsovs smager moussakaen også autentisk græsk.
Ingredienser
3 spsk. | Olivenolie |
300 g | Champignon |
1 ½ stk. | Aubergine |
1 ½ stk. | Squash |
2 spsk. | Salt |
600 g | Kartofler |
300 g | Mozzarella *frisk |
Tomatsovs
2 ½ spsk. | Olivenolie |
2 ½ stk. | Løg |
2 ½ stk. | Hvidløg |
1 ¼ dåse | Flåede Tomater |
1 ¼ spsk. | Kanel |
1 ¼ spsk. | Timian |
1 knsp. | Salt |
1 knsp. | Peber |
Bechamelsauce
40 g | Smør |
2 ½ spsk. | Hvedemel |
3 ¾ dl | Mælk |
65 g | Parmesan *revet |
¾ stk. | Muskatnød *revet |
1 stk. | Æg |
½ tsk. | Salt |
1 knsp. | Peber |
Fremgangsmåde
-
Forberedelse af champignon
Champignonerne skal steges indtil alt væske er stegt fra. Når væsken er steg fra er Champignonerne som regel halveret i størrelse og let brunstegte.
- Rens og halver champignonerne
- Steg champignonerne i olie på en pande ved middel varme i ca 20 minutter indtil væsken er stegt fra og champignonerne er let brunstegte
- Drys lidt salt og peber ud over champignonerne
-
Forberedelse af aubergine og squash
Ved at skære aubergine og squash ud i tynde skiver og drysse dem med salt, kan man trække vandet ud.
- Skær aubergine- og squash i tynde skiver
- Fordel aubergine- og squash skiverne ud på at fad eller bradepande og drys dem med salt.
- Lad salten trække væsken ud af aubergine- og squash skiverne i ca 20 minutter.
- Knug aubergine- og squash skiverne omhyggeligt fri for væde
- Steg aubergine- og squash skiverne i et par minutter på en pande i lidt olie
-
Tilberedelse af tomatsovs
- Hak løg og hvidløg i fine stykker
- Steg løgene blanke i olie i en gryde
- Tilsæt de flåede tomater, kanel, timian, salt og peber
- Rør tomatsovsen godt igennem og kog ind til en tyk tomatsovs. *vigtigt
-
Tilberedelse af bechamelsauce
- Smelt smøret i en kasserolle eller gryde
- Rør melet ud i det smeltede smør
- Tilsæt mælken lidt ad gangen under omrøring.
- Lad bechamelsaucen småkoge 5-7 minutter under omrøring, til sovsen tykner let
- Pisk ægget i en lille skål
- Tag bechamelsaucen af blusset og pisk først ost og muskatnød i og dernæst (hurtigt) det sammenpiskede æg
- Varm bechamelsaucen op igen under omrøring til den bliver ret tyk i konsistensen.
- Smag bechamelsaucen til med salt og peber.
-
Sammensætning af moussakaen
Nu er et tid til at samle ingredienserne til den lækre moussaka.
- Rens og riv kartoflerne groft og læg dem i bunden af et smurt fad.
- Fordel tomatsovsen over kartoflerne.
- Fordel aubergine- og squash skiverne ud over tomatsovsen.
- Fordel de stegte champignon ud over aubergine- og squash skiverne.
- Fordel bechamelsaucen ud over de stegte champignons
-
Bagning
- Bag fadet med moussakaen nederst i ovnen i en 50 time ved 170 grader.
- Fordel mozzarellaosten ud over moussakaen og bag moussakaen videre i 10 minutter ved 170 grader.
- Tag moussakaen ud af ovnen og lad den hvile i 5-10 minutter inden servering.
Ernæringsfakta
Mængde pr. | 100 g |
Kalorier (kcal) | 96.08 kcal |
Fedt | 4.96 g |
Mættet fedt | 1.7 g |
Enkeltumættede fedtsyrer | 1.99 g |
Flerumættede fedtsyrer | 1.4 g |
Kolesterol | 17 mg |
Natrium | 151 mg |
Kulhydrat | 7.58 g |
Sukker | 3.2 g |
Protein | 4.41 g |