
Altos de Losada kommer fra området Bierzo i det nordvestlige Spanien og laves på den ikke så kendte drue Mencia, men det bør man ikke lade sig skræmme af – det er en uhyre vellavet og harmonisk vin. Druerne til denne rødvin er høstet fra vinstokke, der er mere end 60 år gamle, og vinen lagrer 15 måneder på franske fade. Farven er dyb mørkerød med violet skær, Duften er meget intens med noter af sorte bær som brombær og solbær, men også en note af viol. Smagen er imponerende, nærmest massiv, med moden frugt, krydderier, lidt tobak, læder og en røget note. Anbefales serveret en anelse afkølet i store glas.